Tysk
Verlieben er et Verbum,
som jeg har lært i Tysk;
men man kan ikke lære det,
hvis man er alt for kysk.«
(Tom Kristensen)
Tysk på VHG
STX
- fortsættersprog B-niveau (i anden halvdel af 1.g og i hele 2.g)
- fortsættersprog A-niveau (i 3.g som valgfag eller evt. i studieretning)
I tysk arbejder du på mange forskellige måder.
Du træner samtaleteknik, mundtlig fremlæggelses- og foredragsteknik, grammatisk og sproglig præcision såvel mundtligt som skriftligt og dertil anvendes litterære tekster, sagprosa, film, musik og videoklip.
Internettet bruges primært til informationssøgning i forbindelse med projektarbejde samt til grammatiktræning, og computeren bruges desuden til skriftlig tekstanalyse i forbindelse med gruppearbejde og stileaflevering.
Resultatet bliver hurtigt, at du tør give sig i kast med »det tyske«. Du får et nuanceret indtryk af de mennesker, der har tysk som deres modersmål, du får et indblik i det moderne samfund i de tysktalende lande og i landenes nyere historie, og ikke mindst får du lyst til og mod på at udfolde dig i en samtale på sproget.
Samspil med andre fag
Tysk er ikke kun et selvstændigt fag i gymnasiet. Faget skal også indgå i samspil med andre fag, så du kan opnå en bred og alsidig indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i såvel de tysktalende lande som i andre samfundsmæssigt sammenlignelige lande.
På den følgende hjemmeside kan du se, hvordan tysklærere på landsplan forestiller sig, at faget indgår i tværfaglige sammenhænge (to af disse tværfaglige projekter er resultatet af VHG-læreres arbejde).
Det tværfaglige samspil kan enten indgå i faget Almen Studieforberedelse eller i almindeligt tværfaglig emnearbejde.
Link til EMU - Samspil med andre fag
HF
På VHG tilbydes også tyskundervisning på HF som valgfag første år (C-niveau).
Faglige mål og indhold på de forskellige niveauer og uddannelser kan ses på følgende link: EMU - Tysk