Trygge rammer

Vi er en skole med sammenhold, og som tager hånd om den enkelte elev. Dette kommer bl.a. til udtryk ved ...

Lektiestøtte

Et par eftermiddage om ugen har vi studieværksted. Her kan man få hjælp til sine lektier af nogle ældre elever og et par lærere. Det er en stor succes, og ofte ser man en gruppe gå ned på værkstedet og hjælpe hinanden med lektierne. I tilgift kan man spise gratis frugt og drikke isvand.

Vi har endvidere en lektiestøttet hf-uddannelse. Der er 3 skemalagte lektioner hver uge på første årgang og 2 på anden årgang, hvor lærere med forskellige fag er klar til at give en hjælpende hånd.

Endvidere har vi en velfungerende studievejledning, og du kan trygt opsøge en af skolens 3 engagerede studievejledere, når behovet er til stede.

Minimalt frafald

Næsten alle gør deres uddannelse færdig på VHG, og kun ganske få falder fra undervejs. Dette fortæller om en alsidig undervisning, som formår at nå den enkelte elev og kursist.

Engagerede og tilfredse elever

Vores elevgruppe er engageret i skolen i såvel timer som udenfor. Elevrådet deltager aktivt i skolens arbejde og arrangerer, med jævne mellemrum, velbesøgte fredagscaféer med bandoptræden.

Skolens mange elevambassadører sørger for at fortælle kommende elever om livet på VHG, ligesom de gør alt for, at nye elever får en god start på deres ungdomsuddannelse.