Større Skriftlig Opgave (SSO)

HF'ernes pendant til 3g'ernes Studieretningsprojekt. I 2.hf skal du, i løbet af en uge i februar, skrive en 10-15 siders eksamensopgave (indledning - konklusion) i et valgt fag på mindst B-niveau, som du har (der kan også skrives i to fag, hvor det andet fag kan være på C-niveau).

Allerede før jul vælger du fag, og herefter indkredses emnet frem til skriveugen i samarbejde med vejlederen (faglæreren). Skriveugen indledes med, at du får udleveret en opgaveformulering, hvorefter opgaven skrives og afleveres en uge senere. Herefter vil den blive bedømt af en ekstern censor og vejlederen. Du må i øvrigt også modtage vejledning i skriveugen.
I bedømmelsen vil der bl.a. blive lagt vægt på, at opgaven bl.a. bærer præg af faglig fordybelse, struktur, formidling, udvælgelse og brug af relevant materiale og i det hele taget lever op til de opgavetekniske krav.