Rullende brobygning

Med støtte fra Uddannelsespuljen i Region Nordjylland anskaffede skolen en bus i begyndelsen af 2010. Bussen indgår i et treårigt projektforløb, vedrørende et rullende brobygnings- og vejledningstilbud, og bruges i forbindelse med udvikling af innovative undervisningstilbud for områdets folke- og efterskoler, samt til etablering af opsøgende vejledning. Hensigten er på sigt at højne søgningen til stx-uddannelsen i Vesthimmerlands Kommune.

Sammen med samarbejdspartnerne - Limfjordsmuseet i Løgstør, Museumscenter Aars og UU-center Himmerland - har VHG i 2010 gennemført fælles undervisningsprojekter med Bakkeskolen og Farsø skole, og gymnasiets elevambassadører har besøgt de fleste af kommunens folkeskoler sammen med en UU-vejleder. Projekterne og skolebesøg fortsætter i 2011.

Rapporter omkring pilotprojekterne

Projekt mellem VHG, Bakkeskolen og Limfjordsmuseet: Limfjorden 

Projekt mellem VHG, Farsø Skole og Vesthimmerlands Museum: At skabe med fokus på jern