Ny skriftlighed
De fleste gymnasier i Danmark arbejder i øjeblikket med at implementere ny skriftlighed, som er beskrevet i ministerielle bekendtgørelser og bilag. VHG er ingen undtagelse. 4 lærere, med kompetencer i forskellige fagområder, har fulgt og følger stadig et kursus i ny skriftlighed, der i høj grad vedrører, hvordan man kan implementere denne. Der udvikles og vil blive udviklet progressionsplaner for elevernes skriftlige studiekompetencer på fag-, skole-, studieretnings- og elevniveau.
I øjeblikket foregår arbejdet på fagniveau, men det vil i skoleåret 2011-2012 også omfatte skoleniveauet, hvor opgaver af skriftlig karakter, som skrives i tværfaglige sammenhænge vil blive placeret og beskrevet i en progressionsplan. Det er tanken, at udarbejdelsen af disse progressionsplaner vil styrke såvel det faglige som det tværfaglige samarbejde om skriftlighed, og at dette styrkede samarbejde og fokus vil medvirke til, at VHG-elever bliver endnu bedre til at skrive.
