Musik & Kreativitet

Musik & Kreativitet er både en praktisk og teoretisk studieretning, hvor musikken, det analytiske, kreative og samarbejdet er i fokus ...

 Studieretningsfagene er Musik (A), Matematik (B) og Idræt (B). Og studieretningen har i mange fag samlæsning med en anden studieretning.

Netop studieretningens fagkobination giver dig mulighed for at forene tænkning med musikalsk kreativitet og kropslighed, hvad jo netop kendetegner det hele menneske.

Du får udfordret og udviklet dine musikalske og kreative færdigheder; analytisk såvel som praktisk. Samarbejdet med idræt og matematik sikrer fokus på den skabende og kreative proces, det praktiske arbejde med musik og musikkens betydning for det enkelte menneske. Hertil kommer, at elementer fra den naturvidenskabelige verden bliver inddraget.

Det udbredte samarbejde mellem fagene vil udmønte sig i konkrete projektforløb og sikre, at relevante emner analyseres fra forskellige faglige vinkler. Derigennem bliver der opbygget en solid viden om og forståelse for helheden. Fagene vil også i fællesskab lægge vægt på at opbygge almene, kropslige, personlige og sociale kompetencer.

Musikfagets kerneområder vil give dig håndværksmæssige og analytiske færdigheder i forhold til forskellige musikalske sammenhænge. Det drejer sig om at spille og synge. Og det drejer sig om færdigheder i at tilrettelægge, arrangere og spille musik ...

 

Alice Asp, 2k

Efter at have været til orienteringsaften på VHG, var jeg ikke i tvivl om hvilken studieretning, der skulle være min.
Jeg valgte musik & kreativitet, da muligheden for at have musik på A-niveau og idræt på B-niveau, ikke måtte gå mig forbi.

Jeg kendte i forvejen til gymnasiet, eftersom begge mine ældre søskende også havde gået der, og derfor kendte jeg også til skolens gode sociale liv. Dog havde ingen af mine søskende haft musik i deres gymnasieretning. Derfor tænkte jeg, at det var noget, som skulle prøves, og også fordi jeg altid har spillet lidt musik i fritiden.
Og efter at have afprøvet denne studieretning, kan den stærkt anbefales. Om man er til klassisk eller heavy, teori eller praksis, er der det hele, og jeg har bestemt ikke fortrudt mit valg et eneste sekund!