Murstensskulpturerne

Dette første møde mellem Per Kirkeby og VHG affødte nogle personlige relationer. Først og fremmest til billedkunstlærer Palle Rønde Møller og skolens rektor, Willy Mathiesen. Det resulterede i, at der kom flere store udsmykninger til i firserne og i halvfemserne. I 1988 gør Palle Rønde Møller i en indledning til et hefte om Per Kirkeby, udgivet af Himmerlands Kunstmuseum, status over, hvad der er i gang på gymnasiet:

»En mere håndfast anledning er, at Kirkeby til et grønt område på det nærliggende Vesthimmerlands Gymnasium har tegnet seks skulpturer og lavet et oplæg til beplantning etc. Foran skolen opførtes i 1986 en korsformet skulptur med buer, og i det grønne område er allerede bygget en stele (1987). To figurer tilføjes i løbet af efteråret.

Beplantning og planering tænkes udført af interesserede elever og lærere. Det rektangulære område, afgrænset af bygninger og idrætsanlæg, blødes op med grupper af birk og buske. I denne naturens (u)orden anbringes skulpturer/bænke i geometriske former. To cylindriske skulpturer bygges i gule sten, resten i røde. Nogle af skulpturerne omgives af sandgrave, andre af fritvoksende græs. Alt i alt et projekt, der er udtænkt som et reservat for sanserne og fantasien«.

Om den korsformede murstensskulptur fra 1986, der står foran skolens idrætshal, og som bl.a. bruges til strækøvelser efter løbeture i idrætstimerne, står der i skolens årsskrift 1985–86 under datoen 7/3:

»Per Kirkebys murstensskulptur, der er skaffet ved hjælp af overskud og gaver fra skolens 25-års jubilæum, færdiggøres. VHG har måske fået et nyt vartegn, og i hvert fald har Vesthimmerland fået et kunstværk af international klasse«.

Denne skulptur blev, som skitseret, efterfulgt af en hel skulpturpark i grønnegården bag skolen i årene 1987–92 – blandt andre »Stelen«, »Kvadratet« og »Cirklen«. Dog er alle skulpturerne i røde mursten, og nogle af tegningerne blev realiseret på en anden måde, end man først havde forestillet sig. Og dette siger måske noget vigtigt om Kirkebys arbejdsmetode: Han kan godt lide, når det strengt planlagte brydes af noget udefrakommende, at der er nogle begrænsninger for den kunstneriske frihed. Det går igen i flere af de arbejder på gymnasiet, hvor han har bevæget sig ind på arkitekturens område.

I skolens årsskrift fra 1988–89 kan man læse følgende to lakoniske meddelelser fra »Skolens Dagbog«:

26/8 1988: »Besøg af Per Kirkeby og hans murer Myko (Arne Fremmich). Opmåling til nye murstensskulpturer/havebænke i det grønne område«.
1/5 1989: »Myko, Per Kirkebys murer, begynder at bygge to nye murstensskulpturer i det grønne område«.

Som det ses, er der i de år jævnligt besøg af kunstneren og hans håndværkere. Under datoen 17/8 89 står der således:

»Per Kirkeby og Arne Fremmich (Myko) gæster skolen for at observere«.

Her ser man første gang en antydning af, at et observatorium er på vej, og under d. 30/11 samme år kan man så endelig læse:

»Per Kirkeby-projektet med murstensskulpturer og observatorium sikres gennemførelse af Statens Kunstfond (kr. 400.000) og Nordjyllands Amt (kr. 125.000 til materialer og arbejdsløn)«.

Et foto fra samme årsskrift viser Erik Peitersen og Arne Fremmich (Myko) i gang med at mure, mens Per Kirkeby ser til og »pønser på nye skulpturer« (under 3/5 1990)

D. 12. november 1990 indvies observatoriet så, og det bliver samtidig startskuddet på en studieuge for hele skolen om »Et nyt verdensbillede«, hvor Per Kirkeby og Ib Michael stod for en indledende fællestime.