Historie

Det kan være, at du er en af dem, der kommer til skolen med den opfattelse, at historie er kedeligt, og du ikke kan se, hvad du skal bruge faget til. Det skal vi nok få lavet om på i de 2½ år, hvor du har faget på skolen.

Historie handler om, hvorledes mennesker har levet sammen fra gamle dage og til i dag. Derfor vil du opnå viden om begivenheder, udiklingslinjer og sammenhænge, så du får indsigt i, hvorfor vi har indrettet os, som vi har i dag; herunder en forståelse for, hvorfor vi handler og tænker, som vi gør.

Historie er ikke et nemt fag, fordi vi aldrig kan være helt sikre på, hvad der skete og hvorfor. Derfor kan historien også misbruges, som det jo bl.a. ses, når nogle argumenterer for, at Holocaust (nazisternes udryddelse af jøderne under 2. Verdenskrig) aldrig har fundet sted, eller når politikerne laver deres egne tolkninger af historien for at kunne gennemføre drastiske politiske beslutninger i dag. Derfor er det vigtigt, at du lærer at være kritisk og stille de rigtige spørgsmål til de kilder og det materiale, som skal fortælle dig om en begivenhed eller hændelse. Det kaldes kildekritik. Og det handler ikke kun om at sidde med uforståeligt, tørt gammelt materiale. Faktisk kan næsten alt (fra Reality-shows til dagbøger) på en eller anden måde være med til at tegne et historisk billede.

Historie handler i høj grad om i dag og i morgen. Hvad, der skete for et øjeblik siden, er allerede en del af historien, og hvad, der skete førhen, kan perspektiveres til i dag.

 

I historieundervisningen vil du typisk opleve, at der både skues lodret og vandret. Lad os bruge Holocaust som eksempel. Når vi beskæftiger os med nazisternes udryddelse af jøderne under 2. verdenskrig, er det ikke blot for at bekræfte os selv i de barbariske grusomheder, som skete. Nej, det interessante er at stille sig spørgsmålet: Hvordan var det menneskeligt muligt? Og hvorfor? Jo, for at få et indblik i, hvilke faktorer der kunne udløse den ugerning, så vi kan sikre os mod, at det sker igen. Derfor vil vi typisk perspektivere Holocaust til i dag (det lodrette plan) og se, om der stadig sker folkemord (hvad der desværre gør). Og vi kan tillige se lodret for at undersøge, hvordan Holocaust bliver husket og brugt. Men når vi nu arbejder med Holocaust kan vi også skue vandret og se på, hvordan indstillingen var i andre lande på samme tid, som nazisterne forsøgte at udrydde alle jøder. Vi ved fra nazisternes programmer og propaganda, at hadet mod jøderne blev begrundet ud fra racehygiejniske synspunkter. Var det også tilfældet i andre lande, og var der andre end jøderne, som var lagt for had? Hvis ja (og det er svaret) rejser spørgsmålet sig: Hvorfor?

Så historie handler ikke blot om gamle dage, men er i høj grad vedkommende for alle i dag og er som sådan med til at give dig en bevidsthed og forståelse for, hvem du og vi er.

 

Historie er både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fællesfag på A-niveau, som alle elever skal have efter grundforløbet. Det afsluttes ved sommereksamen i 3g, og såfremt man skal op i faget, vil det foregå på den måde, at du trækker et ukendt materialesæt i et et af de emner, du har haft 24 timer før selve eksamen . Efter de 24 timers forberedelse møder du op med en kort synopsis med problemstilinger, som du belyser i et oplæg; herunder inddrager du det trukne materiale, men også eget fundet materiale og viden fra timerne. Efter oplægget er der en dialog mellem lærer, censor og dig. Eksamen varer 30 minutter. 

Link til læreplan for Historie