Fransk

Du kan vælge fransk enten som begyndersprog eller som fortsættersprog. For at læse fransk som fortsættersprog skal man have bestået folkeskolens afgangsprøve i faget. På Vesthimmerlands Gymnasium og HF har vi traditionelt haft både hold med begynderfransk og fortsætterfransk, men det er blevet vanskeligere at oprette fortsætterhold i takt med, at faget generelt er blevet svækket på de skoler, der »leverer« elever til os.

I gymnasiereformens første år optræder fransk som begyndersprog både som studieretningsfag (se Sprog og kultur) og som valgfag. I begge tilfælde starter undervisningen i fransk i grundforløbet. Du har faget i alle 3 år, hvorfor du har det på A-niveau.

Samspil med andre fag

Fransk er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

Fagets almene sproglige, internationale og globale dimensioner åbner for samspil med andre fag.

Når fransk indgår i en studieretning, skal det indgå i samspil med de samfundsfaglige og naturvidenskabelige hovedområder og med de øvrige sproglig-humanistiske fag.

Når fransk optræder som valgfag, indgår det i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog.

Link til Læreplan for Fransk (A)