Folkedrabsdag
Folkedrab er desværre stadig aktuelt og derfor nødvendigt at beskæftige sig med. D.13. januar afholder vi en egentlig folkedrabsdag i samarbejde med DIIS - afd. for Holocaust og folkedrab ...
Alle 3g.-klasser samt 2x og 2t deltager i denne folkedrabsdag, som arrangeres i samarbejde med DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) - afdelingen for Holocaust og folkedrab.
Dagen er lagt stort an og vil være skolens egen udgave af de meget givende Auschwitzdage, vi tidligere har deltaget i.
Det er historie og samfundsfag, som er bærende fag i selve dagen.
Følgende udenbys eksperter kommer og holder oplæg under de 2 workshops-runder:
Solvej Berlau
Fuldmægtig, cand.scient.soc., DIIS, Holocaust og folkedrab
Oplæg: Konflikten i Darfur - mellem menneskerettigheder og international politik
Liv Formann
Stud. psych. Københavns Universitet
Oplæg: Hvordan kunne de gøre det? Fra familiefar til massemorder
Øjvind Kyrø
Journalist og forfatter
Oplæg: Rwanda - beretningen om et bebudet folkemord
Øjvind Kyrø var en af de få udenrigskorrespondenter, der oplevede folkedrabet i 1994 på nærmeste hold, og han har senere besøgt Rwanda. Han har skrevet den fremragende men også rystende dokumentariske bog: "God morgen Rwanda - er I begyndt at arbejde? - Håndbog i folkemord"
Tine Brøndum
Fuldmægtig, cand. mag, DIIS, Holocaust og folkedrab
Oplæg: Bosnien efter folkedrab. Forsoning eller kamp om historien?
Program for dagen:
| 08:00 - 09:00 |
Kort intro til dagen ved Kirsten og Morten. Intro til folkedrab og folkedrabsspillet ved Jens |
| 09:00 - 09:55 |
Alle spiller dilemmaspillet omkring folkedrab - skal gøres parvis (evt. i grupper a' 3) |
| 10:00 - 11:00 |
Workshops 1 (første omgang med de 4 oplægsholdere) |
| 11:00 - 11:30 |
Pause |
| 11:30 - 12:30 |
Workshops 2 (anden omgang med de 4 oplægsholdere) |
| 12:40 - 13:00 |
Oplæg til dokumentarfilmen "Theresienstadt ved Solvej Berlau |
| 13:00 - 15:00 |
Filmen "Teresienstadt" |
| 15:00 |
Afslutning og tak for i dag |
Vel mødt til en indholdsrig dag
På vegne af historie- og samfundsfagslærerne
Jens Christensen, Kirsten Svejstrup & Morten Severin