Duft af storhed

Skolens drengehold har været til DM i gymnasiefodbold og det smagte faktisk af en titel, hvis ikke et falsk dommerfløjt satte en stopper herfor …

Klø på – klø på, skriger holdets karismatiske teammanager, da 16 drenge sidder bænket i B1901’s klublokale en tidlig onsdag morgen forud for et univers af sublim boldkunst, vilje og holdånd til DM i gymnasiefodbold. Alt imens den halvbistre træner føler sig henført til tanker om sjælden storhed. Om lidt skal han på med holdopstilling og spilsnak, og hvad – han endnu ikke ved – er, at disse 16 stolte og uimponerende fodboldkoryfæer i den grad formår at spille lige op med eller reelt overtrumfe de andre kvalificerede gymnasier og håbefulde unge fodboldgenier.

Aldrig før har vi – i modsætning til pigerne – præsteret, og så sker det i år med en sådan kraft, at sejrens frugt blot skal plukkes.

Bjerringbro, Århus Statsgymnasium, Langkær, Grenå og Risskov i det indledende stævne og Gefion, Sønderborg og Rungsted i DM-stævnet; - ingen tabte kampe, men udelukkende sejre eller uafgjorte resultater. Det bør udløse titlen som Danmarks bedste, men sejrens palmegrene fordufter i en brise af manglende udnyttelse af de kolossale chancer og ikke mindst et falsk dommerfløjt fra modstandernes supportere, da en af vore helt store spillere standser op i fri position foran mål, da fløjten lyder, og han tror, at det er dommeren. Usportslig adfærd af værste karat og med uoverskuelige konsekvenser for drengene.

For pokker – dette er vores DM, og kun den halvbistre træners gamle holdkammerat, Paw og hans tropper fra Tornbjerg synes at ville kunne give modstand i en mulig dyst om titlen.

Men … men … men…

Stjernernes drømme i frit fald, alt imens sene afbud indløber fra bl.a. holdets topscorer. Nu gælder det bare om at overleve, tænker den halvbistre, som vi sætter os ind i bussen med skolens suveræne chauffør, Brian, bag rattet. Forbi Viborg Katedralskole, som også har oplevet afbud op til, og så er vi pludselig to hold i fælles jolle på en truende bølge. Skamskudte gymnasier på vej mod et fjernt sted – Nykøbing Falster stik modsat kurs i det danske landskab.

Her mødes de 12 kvalificerede gymnasier, som hver især har vundet deres regionalpulje, for at dyste om DM-titlen. Og her ankommer vi med Viborg en mørk aften til indkvartering på Nykøbing Katedralskole.

Tidligt næste morgen til B1901’s anlæg. Denne klub med hæderkronede traditioner tager i den grad imod. Ikke kun venlig gæstfrihed og god morgenmad, men også i form af en overraskelse for den halvbistre træner. For bedst, som han vandrer i bedste nordjyske stil med højt løftet hovede, standses han af en genkendelig stemme. Freddy – en af de robuste knægte fra dengang, den halvbistre trænede handicaplandsholdet.

Og så sættes det helt e gang, og indestængte forventninger slippes løs fra alle spillere på landets 12 bedste gymnasiehold i drengefodbold. Det er bare stort!

Første kamp er mod Gefion, som både forsøger at slå os ud af kurs med verbal terror og fysiske unoder. Og det synes at lykkes, da de både stresser drengene, og det fører til et lidt tilfældigt mål på hjørnespark. Men så kommer vi ind i kampen, får udlignet og synes i et kort øjeblik at vinde fortjent, da et resolut skud rammer indersiden af stolpen. 1-1; vi skulle have vundet.

Ingen pause inden kampen mod Sønderborg, der i øvrigt har tabt første kamp til Rungsted. Og måske netop derfor er intensiteten faldet hos vore drenge. Sejren synes givet på forhånd, men det er Sønderborg nu ikke indstillet på. Og selv om de kommer foran 1-0 på et mål, som scores i klar offside-position, synes det ikke at vække drengene. I anden halvleg fremmanes fighten dog, men for sent til det velkendte og besnærende spil. Og vi må stille os tilfreds, da vi med et sent udlignende mål skaffer os et uafgjort resultat.

Så gælder det sidste kamp mod Rungsted på kunstgræs. En sejr vil bringe os i semifinalen og blandt de bedste fire gymnasiedrengehold i Danmark. Det starter skidt for begge hold; høje bolde og usammenhængende spil, men en taktisk omstilling samt forståelse af, at bolden skal ned på kunstgræsset, får gang i vores flydende spil. Og så udspiller vi Rungsted med fornemt opspil og åbne chancer i massevis, men ind vil bolden ind. Og midt i al vores ærgrelse over, at bolden ikke vil ind, dukker det falske fløjt op, da vi er helt fri foran mål. Så usportsligt! Og så ender det hele 0-0 med den konsekvens, at Rungsted ryger i semifinalen i stedet for os.

Skuffede drenge, og alle forstår. For vi var puljens bedste hold og klasser bedre end Rungsted, hvad Viborgs træner også konstaterer. Og vi sporer en lettelse blandt de resterende semifinalehold, for de blå spiller fantastisk fodbold og er super-stærke.

Allerede i omklædningsrummet løsnes den trykkede stemning, og hjemturen foregår i højt humør. Vi har ikke tabt en eneste kamp overhovedet – hverken i kvalifikationsstævnet eller til DM. Vi er kommet ind fra siden og har bragt drengene på den samme berømmelseskurs, som pigerne kender så ganske godt til.

At blive nr. 5 i Danmark blandt mere end 100 deltagende gymnasier er absolut imponerende; tja – og især for et gymnasium i vores størrelse.

Drengefanen er sluppet fri fra sine lænker og er steget mod betydningens tinder. Der har den tænkt sig at blive.

Imponerende indsats, drenge!

Den halvbistre træner.