Din gymnasieuddannelse på VHG

Vi stiller krav til dig som elev på skolen. Du skal aflevere opgaver, være deltagende, lave hjemmearbejde og møde til timerne. Til gengæld sørger vi for, at du får inspirerende lærere i et spændende studiemiljø. Du vil opleve en hverdag med gode kammerater, studieture, skægge fester og tilbud om mange andre fornøjelige skoleaktiviteter.

Din vej til huen - trin for trin ...

Det hele starter med din ansøgning om optagelse. Allerede her skal du angive ...

  • Valg af studieretning. Valget er ikke endeligt, og du kan, ved afslutningen af grund-forløbet, ønske en anden studieretning. Ønsket vil blive opfyldt, såfremt der er plads, idet klasserne allerede ved starten af grundforløbet er dannet ud fra de oprindelige studieretningsønsker.
  • Valg af kunstnerisk fag (C-niveau), du skal have første år. På VHG tilbydes billedkunst, mediefag og musik. Har du valgt den kreative studieretning med Musik (A), skal du vælge musik som det kunstneriske fag.
  • Valg af 2. Fremmedsprog. Her kan du vælge mellem fortsættersproget Tysk (B-niveau) eller begyndersprogene Fransk og Italiensk (begge A-niveau). På den sproglige studieretning skal du enten have Tysk (A) eller Fransk (A) som studieretningsfag.

Dit grundforløb ...

Dit første ½ år, som STX-elev, udgøres af grundforløbet, hvor du skal have flg. fag ...

  • Dansk
  • Engelsk
  • Idræt
  • Dit kunstneriske fag
  • Matematik
  • Et naturvidenskabeligt Fag
  • Samfundsfag
  • Dit andet sprogvalg
  • Endvidere de specielle fag: Almen Sprogforståelse, Almen Studieforberedelse (første ud af i alt 8 forløb) og Naturvidenskabeligt Grundforløb

Grundforløbet afsluttes med interne mundtlige prøver i Almen Sprogforståelse og Naturvidenskabeligt Grundforløb. Prøvekarakterne vil blive påført dit eksamensbevis, men tæller dog ikke med i gennemsnittet.

Dit studieretningsforløb ...

Dit studieretningsforløb varer 2½ år, og du har valgt din ud af vores 7 studieretninger. Da vore to sproglige retninger kun adskiller sig ved, at du enten har Tysk (A) eller Fransk (A) som studieretningsfag, og idet to af de naturvidenskabelige retninger alene adskiller sig ved, at den ene har Kemi (A) og Fysik (B), og den anden har omvendt; ja, så kan de 7 studieretninger sammenfattes til følgende 5 studieområder:

Som du kan se af ovenstående, vil din studieretning, uanset hvilken, bestå af 3 studieretningsfag, der enten har niveauerne A - A - B eller A - B - B. Husk her på, at A er det højeste af de 3 niveauer.

Udover dine studieretningsfag skal du også have en del obligatoriske fag og specielle forløb, ligesom du skal vælge valgfag. Dit 2½ års studieretningsforløb vil derfor, overordnet set, bestå af ...
 

Studieretningsforløbet

Obligatoriske fag Studieretningsfag Valgfag Specielle fag

Dansk (A), Historie (A), Engelsk (B), 2. Fremmedsprog (beg. A / Forts. B), Matematik (C), Idræt (C), Kunstnerisk Fag (C), Fysik (C), Oldtidskundskab (C), Religion (C) og Samfundsfag (C).

Endvidere 2 ud af følgende 3 naturvidenskabelige fag: Biologi, Kemi og Naturgeografi (Alle C). Et af disse eller Fysik skal tages på B-niveau.

3 studieretningsfag på enten A eller B-niveau

Studieretningsprojekt i 3g. - skrives i to fag: Et studieretningsfag på A-niveau og et fag på mindst B-niveau.

Op til 3. Antal afhænger af studieretning og niveau. Almen Studieforberedelse - forløb 2 - 8. Forløb 5 er en årsprøve i 2g. og forløb 8 er den afsluttende eksamen i 3g.

For at gennemføre den almene studentereksamen kræves der, at du skal have et af følgende fag på A-niveau: Matematik, Biologi, Fysik, Kemi, Engelsk eller et Fortsættersprog. Det kan også være Latin eller Græsk; dog ikke på vores skole.

Det er også et krav, at du, samlet set i løbet af de tre år, har haft mindst 4 A-niveauer. Går du på en studieretning, hvor du, ved hjælp af valgfag, kan nå op på 5 A-niveauer, giver det dig ret til at gange dit eksamensresultat med 1,03.

Som du kan se af ovenstående, skal du, under din uddannelse, vælge nogle valgfag, og her tilbyder skolen følgende ...

 

Skolens valgfag

A-niveau Engelsk, fysik, kemi, matematik, tysk, samfundsfag, biologi, musik, fransk begyndersprog, italiensk begyndersprog
B-niveau Fysik, kemi, biologi, musik, billedkunst, mediefag, idræt, psykologi, religion, naturgeografi, matematik, samfundsfag
C-niveau Billedkunst, musik, mediefag, filosofi, psykologi, biologi, naturgeografi og kemi

Hvilke valg, du kan vælge, afgøres af niveauer samt de bindinger, der må være knyttet til din studieretning.

Du kan imidlertid prøve at sammensætte din studieretning med valgfag i vores lille studieretningsprogram, som du finder i en af de andre menuer til STX-uddannelsen. Ligeså kan du også finde korte præsentationer af de enkelte studieretninger.

I øvrigt kan du finde en kort introduktion til skolens forskellige fag under hovedmenuen: Elev