Cooperative Learning
I 2010 blev Cooperative Learning (CL) introduceret på skolen som en læringsform med stort elevengagement og læringsudbytte. Således var alle skolens undervisere på et dagskursus i denne læringsform (arrangeret af Cooperative Learning DK), og mange har efterfølgende opnået praksiserfaringer med CL i undervisningslektionerne.
Skolen tror på, at Cooperative Learning (CL) især kan indgå i undervisningen af nye elevtyper og mønsterbrydere, da denne læringsform i sig selv er inkluderende.
I skoleåret 2011/12 vil alle interesserede lærere få en omfattende efteruddannelse i Cooperative Learning (CL) og med den hensigt, at der muligvis allerede i kommende skoleår opstartes såvel en stx- som hf-klasse, som er CL-funderet.
Målet er at udvikle lærerkompetencer, og hermed gøre skolen endnu bedre til at tilbyde en undervisning, der, i sin form, er nærværende for alle; såvel elever fra gymnasiale uddannelsesfjerne miljøer som dem, der kommer fra boglige hjem. Dette, suppleret med undervisningsstøttende initiativer (f.eks. lektietimer og studieværksted), skal sikre, at skolens gode resultater, med hensyn til fastholdelse, kan opretholdes i en tid, hvor vi får flere og flere mønsterbrydere.
Intro til Cooperative Learning
Cooperative Learning DK's hjemmeside
